Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: ERALDO PERES/AP
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Romario indrømmer doping

Den 41-årige brasilianske verdensstjerne i fodbold Romario indrømmer, at han har været dopet.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Romario, verdensstjerne i fodbold og tidligere holdkammerat med Michael Laudrup i Barcelona, har taget doping.

Det skriver bt.dk.

Romario indrømmede misbruget under et pressemøde på Vasco da Gamas anlæg i Rio de Janeiro i aftes.

Middel mod hårtab
Romario forklarer til bt.dk, der var til stede under aftenens pressemøde, at han havde taget et præparat, der var på den forbudte liste - men at han ikke anede det.

»Jeg har udelukkende taget det pågældende middel for ikke at tabe mit hår eller i bedste fald at blive gråhåret«, siger Romario til bt.dk.

»Det var overhovedet ikke for at blive bedre på fodboldbanen. Jeg er 41 år og har ikke behov for at bevise noget som helst«, siger Romario.

Vil hurtigt videre
Det er Brasiliens Fodbold Forbund, der via et brev har orienteret den aldrende stjerne om, at han var testet positiv efter en klubkamp. Og at man ønsker ham til en yderligere test.

»Men det er ganske unødvendigt. Jeg indrømmer at have taget det pågældende middel, så der er ingen grund til videre snak. Jeg ønsker at få denne sag ud af verden i en fart«, siger Romario.

Vil fortsætte karrieren
Han står muligvis til seks måneders karantæne, men omstændighederne gør, at straffen muligvis bliver kortere. I hvert fald har den 41-årige fodboldspiller ikke tænkt sig at lægge støvlerne på hylden.

»Jeg håber at være med igen hen over vinteren til de afgørende kampe«, siger han til bt.dk.

Laudrup er den bedste
Den brasilianske stjerne har ud over en glorværdig karriere i forskellige brasilianske klubber også spillet i hollandske Eindhoven og spanske Barcelona. Ligsom Romario også har været med til at vinde VM i fodbold til Brasilien.

For ikke længe siden fortalte den brasilianske fodboldspiller, at Michael Laudrup var en af de bedste spillere, han nogensinde havde arbejdet sammen med på en fodboldbane. Sammen vandt de også flere spanske fodboldmesterskaber.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden