Kampen om den vigtige fjerdeplads i Premier League blev lørdag en endnu mere åben affære, da Bolton hjemme hentede en 4-1-sejr over West Ham. Henrik Pedersen startede på bænken, men kom ind og scorede Boltons fjerde mål i storsejren, hvilket samtidig var danskerens første mål i denne sæson. Tottenham bevarer trods nederlaget tidligere på eftermiddagen til Chelsea fjerdepladsen, der giver mulighed for Champions League-billetter. Græker nettede to gange Men Londonklubben er nu skarpt forfulgt af Bolton, Arsenal, Blackburn, Wigan og West Ham, der alle har muligheden for at sætte sig på fjerdepladsen, når sæsonen er forbi. I opgøret mod West Ham bragte Stelios Giannakopoulos Bolton på vinderkurs med to scoringer i første halvleg. To minutter efter pausen blev det så 3-0 ved Gary Speed, og sejren kom aldrig i fare, selv om Teddy Sheringham reducerede. Sejr til Wigan Samtidig øgede det spændingen om fjerdepladsen, at Wigan ude vandt 1-0 over kriseramte Sunderland. Niclas Jensen var på bænken, da Fulham ude tabte 1-3 til Everton, som spillede sig op i midten af tabellen. Spilletid til Priske I Portsmouth var der for en sjælden gangs skyld spilletid fra start til Brian Priske til opgøret mod Manchester City. Portsmouth har brug for sejre, hvis nedrykningen skal undgåes. Pedro Mendes bragte hjemmeholdet foran 1-0 på et langskud, men City fik udlignet ved Richard Dunne. Mendes blev dog den store helt på Fratton Park, da han i tillægstiden hamrede bolden ind til 2-1-sejr. Portsmouth har dermed 21 point på næstsidstepladsen. Foran ligger Birmingham med 24 point. Uafgjort i bundbrag Birmingham måtte nøjes med afgjort 1-1 mod West Bromwich Albion i et lokalopgør om vigtige point. Martin Albrechtsen var med hos gæsterne, der med resultatet ligger over stregen med 27 point. Mikael Forssel bragte Birmingham foran på straffe, men Nathan Ellington fik udlignet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen