Med otte spillerunder tilbage af den tyske Bundesliga er Bayern München godt på vej til at forsvare deres titel. Schalke 04 blev besejret med 3-0 og Bayern (62 point) bevarer forspringet på seks point til Hamburger SV. Poulsen mod Demichelis Christian Poulsen var i centrum på Allianz Arena ved en hjørnesparkssituation i første halvleg. Danskeren var i hård positionskamp med Bayerns Martin Demichelis, som kvitterede med en albue i ansigtet på Christian Poulsen. Dommer Lutz Wagner havde ikke sin bedste dag og gav noget overraskende Schalke-spilleren et gult kort. Umiddelbart efter pausen slog de forsvarende tyske mestre så for alvor til. Først kom bosnieren Hasan Salihamidzic øverst i en hovedstødsduel med den ca. ti centimeter højere Marcelo Bordon og i det 54. minut spillede Roy Makaay angrebskollegaen Caludio Pizzarro fri til 2-0-scoringen. To danskere med fra start Schalke, som havde Christian Poulsen og Søren Larsen med i startopstillingen, mens Ebbe Sand kom på banen i stedet for Poulsen med en halv time tilbage, formåede efterfølgende ikke at skabe de helt store chancer. Et minut før tid lavede Mladen Krstajic et forsvarskiks af de helt store. Roy Makaay tog i mod tilbuddet og sikrede 3-0-sejren. Schalke er fortsat nummer tre i Bundesligaen og har 51 point.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























