Da Thomas Gravesen satte sig på flyveren i Madrid med retning mod Israel for at slutte sig til landsholdskammeraterne hed Gravesens præsident i Real Madrid Florentino Perez. Det gør han ikke længere, for i aftes valgte Perez pludselig at trække sig fra posten. En beslutning, Perez traf efter weekendens 1-2-nederlag til Mallorca i den spanske liga. »Jeg vil helst ikke tale om Real Madrid, men kun om landsholdet. Men det kommer som et lyn fra en klar himmel, at Perez trådte tilbage«, sagde Thomas Gravesen efter landsholdets træning i Tel Aviv. Kender ham ikke Ny præsident i den kongelige klub er Fernando Martin, som hidtil har været vicepræsident i klubben. Han kom til Real Madrid sammen med Perez i 2000, og han har endnu ikke meldt noget ud om, hvad der nu skal ske med klubben, og Thomas Gravesen ved heller ikke, hvad han skal forvente fra sin nye chef. »Spanske medier skriver, at nu kommer manden med saven, men jeg kender ham ikke. Vi har masser af vicepræsidenter«, sagde Thomas Gravesen. Toppen skiftet ud Da den danske midtbanespiller for et år siden kom til Real Madrid, stod præsident Florentino Perez, sportsdirektør Arrigo Sacchi og træner Vanderlei Luxemburgo i spidsen for klubben, men nu er alle tre væk. De to førstnævnte har frivilligt trukket sig tilbage, mens Luxemburgo blev fyret. Det var ikke kun Thomas Gravesen, der blev overrasket over Perez beslutning. Beckham overrasket Også Gravesens holdkammerat David Beckham blev taget på sengen, mens han sammen med de andre engelske landsholdsspillere forberedte sig til onsdagens landskamp mod Uruguay. »Jeg hørte om det i går, og det var en overraskelse. Jeg vil gerne takke Florentino for, at han gav mig chancen for at spille for sådan en stor klub. Han er meget intelligent, og jeg har kun godt at sige om ham. Han skal roses for at have hentet så store spillere til klubben. Jeg ved ikke, hvad der skal ske nu, men klubben har sagt, at den gerne vil beholde mig, og jeg vil være glad for at kunne blive«, siger David Beckham til Reuters. Florentino Perez blev i 2000 valgt til præsident, da han lovede at hente Luis Figo til klubben, og han holdt, hvad han lovede. Klubben »har brug for forandring« Efterfølgende hentede han spillere som Zinedine Zidane og Ronaldo, og det blev også til spanske mesterskaber og en Champions League-triumf i 2002. Men i de sidste par sæsoner er klubben blev overhalet af FC Barcelona, og spillet halter alvorligt. »Real Madrid har brug for en forandring, og det er det rette tidspunkt for mig til at forlade præsidentsædet. Klubben er ikke i krise. Det sportslige og økonomiske set-up i klubben er godt, og jeg er glad for, hvad jeg har udrettet i klubben i mine seks år som præsident«, begrunder Florentino Perez sin beslutning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























