I aften skal Arsenal forsøge at skaffe sig vej til klubbens første Champions League-semifinale i opgøret med Juventus i Torino, og franske Thierry Henry er englændernes vigtigste brik i puslespillet. Det håber klubben også, at han er i resten af den forrygende angribers karriere, men Henry har ikke haft travlt med at forlænge den kontrakt, der udløber efter næste sæson. Det har ifølge britiske medier fået 'Gunners' til for nylig at hæve sit tilbud til godt 1 mio. kr. i ugeløn, og direktør Keith Edelman mener, at hans klub har de bedste chancer for at skrive kontrakt, selv om det nok er de sportslige ambitioner, der tæller mest. Fifty-fifty »Fremgang i Champions League vil uden tvivl hjælpe til, men jeg tror alligevel, at der er over 50 procent sandsynlighed for, at Henry skriver under på en ny kontrakt med os«, sagde Keith Edelman i går til BBC Radio 4. »Vi er i gang med at bygge et nyt flot stadion, og vi har en fremragende ung trup, der har vist, at det er fremtidens hold. Jeg tror, at Henry bliver hos os«, siger Arsenal-direktøren. To trioer ude Arsenal fører 2-0 efter det første opgør mod Juventus for otte dage siden, og må i aften - igen, igen - undvære forsvarstrioen Sol Campbell, Ashley Cole og Lauren. Hjemmeholdet har hele tre mand i karantæne, herunder den tidligere Arsenal-anfører Patrick Vieira, men den nuværende Arsenal-kaptajn, Thierry Henry, tager intet for givet i aften i Torino. »Der sker så mange overraskelser i fodbold. Du bliver nød til at være cool og rolig«, forklarede angriberen nøgternt på gårsdagens pressemøde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview