På sin 31 års fødselsdag var Robbie Fowler på pletten på Anfield Road, hvor Champions League-vinderne vandt den femte sejr i træk i Premier League. Robbie Fowler, som vendte tilbage til sin barndomsklub i januar måned, modtog bolden fra Peter Crouch og sparkede sikkert i nettet i det 48. minut. Efterfølgende havde både Xabi Alonso, Steven Gerrard og Luis Garcia gode Liverpool-muligheder, men det blev ved 1-0. Næsten sikker på tredjepladsen Liverpool cementrede dermed deres tredjeplads, som de kan blive helt sikre på, hvis de blot vinder en af de sidste fire Premier League-kampe. Bolton har derimod nok udspillet deres chance for at blande sig i kampen om den fjerde og sidste engelske plads i Champions League. Henrik 'Tømrer' Pedersen fik de sidste 37 minutter for Bolton, mens Liverpool ikke havde Daniel Agger med. Newcastle-sejr i derby Lokalopgøret i det nordøstengelske mellem Middlesbrough og Newcastle endte med en 2-1-sejr til Newcastle. Middlesbroughs hollænder George Boateng banede vejen for Newcastles sejr, da han scorede i eget net inden Shola Ameobi fordoblede føringen kort inden pausen. Ti minutter før tid kom Boateng på tavlen for hjemmeholdet, men Newcastle reddede 2-1-sejren hjem.
Fowler sørgede for Liverpool-sejr
Lyt til artiklen