SønderjyskE bevarede med nød og næppe den teoretiske chance for en sæson mere i Superligaen, da holdet i eftermiddag kæmpede sig til 2-2 mod FC Nordsjælland. Peter Sand scorede to gange for sønderjyderne i anden halvleg, og så endte opgøret 2-2 efter nordsjællandsk 2-0 ved pausen. 11 point op - fire kampe tilbage Resultatet indebærer, at SønderjyskE i teorien fortsat kan nå at skubbe Horsens under sig - der resterer fire kampe, og der er 11 point op over stregen. Så sandsynlig er SønderjyskEs overlevelse altså langt fra. Nordsjællænderne kom foran efter et kvarter ved Danny Olsen, der opsnappede en løs bold og flugtede den op i nettaget fra tæt hold. 2-0 blev det, da samme Olsen kort før pausen efter et smukt kontraangreb fandt Santala fri foran mål, og den store finne rullede køligt bolden i kassen. To Sand-hovedstød Efter pausen var Santala til gengæld skurk, da han slet ikke kunne holde Peter Sand ved et hjørnespark, og så headede Sand bolden ind i målhjørnet. Og i kampens slutminutter blev det så 2-2, da Jacob Olsen centrede flot fra venstre side og fandt en fri Peter Sand, der med et nyt smukt hovedstød passerede Kim Christensen i FC Nordsjællands mål. Og så jublede sønderjyderne, som havde de just klaret skærene i nedrykningsstriden. Men den sene scoring gav altså kun et point, og Superliga-ballet kan meget vel være forbi for SønderjyskE i næste weekend.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce