FC Barcelona holdt sig lørdag aften inde i kampen om det spanske mesterskab, da klubben vandt 2-0 ude over Mallorca.
Mexicaneren Rafael Marquez scorede kampens første mål efter 63 minutters spil, da han steg til vejrs og headede Xavis hjørnespark ind i netmaskerne.




























