Den tidligere Brøndby-spiller Marc Olsen skal fremover spille for SønderjyskE, der til foråret skal forsøge at spille sig til oprykning til SAS Ligaen.
»Marc er en meget talentfuld spiller, som leverede et meget stærkt indtryk, da han trænede med i sidste uge, samtidig med, at vi naturligvis kender hans niveau fra Brøndby«, siger SønderjyskE’s sportschef, Jacob Gregersen.



























