Det går både op og ned for Michael Laudrups Getafe, og det er - blandt andet - trænerens skyld.
Det er dommen fra en række spanske fodboldeksperter, BT har talt med. Getafe ligger tæt på nedrykningsstregen i ligaen, men er stadig med i pokalturneringen og UEFA Cupen. Og eksperterne er da også enige om, at Getafe spiller flot fodbold det meste af tiden, holdet taber bare for mange kampe.



























