Michael Laudrups første tid som træner i den lille spanske Madrid-klub Getafe har været præget af op- og nedture, hvor hans klub den ene uge har været godt på afstand af nedrykningsstregen, mens klubben et par spillerunder senere igen har været i farezonen.
I begyndelsen fik Getafe blot skrabet to point sammen i de første syv kampe, og Laudrup erkender da også, at det første halve år i klubben har været hårdt.



























