Kevin Keegan blev hyldet som den store frelser, da han i januar vendte 'hjem' til Newcastle United, men endnu har 'The Mighty Mouse' sin første Premier League-sejr i denne sæson til gode.
Det lykkedes heller ikke i fjerde forsøg, da Aston Villa hjemme i Birmingham på fire mål efter pausen fik vendt 0-1 til en overbevisende 4-1-sejr.




























