Direktøren for Spillerforeningen, Mads Øland, bliver kritiseret hårdt af både Dansk Boldspil-Union (DBU) og Divisionsforeningen for sin rolle i en årelang retssag, som Spillerforeningen har kørende mod DBU.
»Det er blevet meget vanskeligt at lave aftaler med Mads Øland inden for fodboldens eget system. Han forgifter samarbejdsklimaet i dansk fodbold«, siger Niels-Christian Holmstrøm, næstformand i Divisionsforeningen, til Ekstra Bladet.



























