Inters træner, Roberto Mancini, meddelte tirsdag aften efter klubbens 0-1-nederlag mod engelske Liverpool i Champions League, at han vil trække sig som træner for de italienske mestre, når denne sæson udløber i maj.
»Jeg regner med, at dette vil være de sidste to en halv måneder på Inter-bænken for mig. Jeg forlader Inter efter fire år, selv om jeg har fire år tilbage af min kontrakt. Jeg har allerede fortalt det til spillerne«, sagde Mancini på pressemødet efter kampen i Milano.



























