En knoldet bane var ikke en god nok undskyldning for OB-træner Lars Olsen, da han ytrede sin utilfredshed med sit eget holds usammenhængende spil på trods af 2-0 sejren over AGF.
»Jeg er især ikke tilfreds med anden halvleg, hvor vi lader AGF komme tilbage i kampen. Vi var egentlig glade for AGF's defensive opstilling, som gav oceaner af plads til vores backer, men vi udnyttede det slet ikke godt nok«, erkendte OB-træneren.




























