Mandag slog Vejle for alvor favoritværdigheden til en plads i SAS Ligaen fast, da holdet vandt 1-0 ude over Sønderjyske.
Vejle-spillerne havde efterladt de offensive takter derhjemme og så ud til at være tilfredse med et uafgjort resultat. Men ud af ingenting snørede Vejle-angriber Adeshina Lawal midt i første halvleg en stivbenet Jesper Christoffersen, lagde bolden fladt ind til en helt fri Søren Pallesen, der sendte bolden i nettet uden problemer.




























