Dansk fodbolds store ambassadør, Michael Laudrup, har på trods af nederlaget i pokalfinalen til Valencia og den ultradramatiske Uefa Cup-exit mod Bayern München, haft en ganske tilfredsstillende første sæson som cheftræner i den bedste spanske række.
Det gode Getafe-spil er da heller ikke gået ubemærket hen, og derfor er det ikke utænkeligt, at Laudrups tid i den lille Madrid-klub er ved at rinde ud.



























