AGF tog et stort skridt mod endnu en sæson i SAS Ligaen, da de søndag besejrede Lyngby med 3-1 i bundbraget på NRGi Park i Århus.
Gæsterne fra Lyngby ligner derimod mere og mere en synkende skude i SAS Liga-sammenhæng. Med otte kampe igen har sjællænderne 12 point op til AGF over nedrykningsstregen. Det samme antal point, som bundproppen har samlet sammen i de første 25 kampe.



























