Skal Chelsea i Champions League-finalen for første gang i klubbens 103-årige historie, eller kommer Liverpool i finalen for tredje gang på bare fire år?
Det endelige svar kendes først, når der er fløjtet af i returkampen på Chelseas hjemmebane Stamford Bridge på næste onsdag, men efter 1-1 tirsdag aften på Anfield ligner Chelsea-manager Avram Grants mandskab umiddelbart en svag favorit til den ene finaleplads i Moskva 21. maj.




























