Mens der i Europa spilles om finalebilletter til Champions League-turneringen, så er de bedste sydamrikanske klubber fortsat i gang med gruppespillet i deres mesterliga, den såkaldte Copa Libertadores.
Inden sidste spillerunde natten til onsdag lå de forsvarende mestre fra Boca Juniors til at ryge ud af turneringen, men via en 3-0-sejr over Maracaibo fra Venezuela og Colo Colos pointtab i 1-1-opgøret mod Atlas fra Mexico, kom argentinerne lige nøjagtigt ind på andenpladsen efter Atlas på bedre målregnskab end Colo Colo.



























