Den øgede udenlandske dominans i dansk fodbold slog også igennem ved præmieoverrækkelsen efter landspokalfinalen.
Islændingen Stefan Gislasson blev efter Brøndbys 3-2-sejr over Esbjerg den første udenlandske anfører, der fik overrakt trofæet som bevis på sejren, og svenskeren Samuel Holmén blev med overbevisende marginal kåret som kampens fighter af de tilstedeværende sportsjournalister.




























