Selv om sportsdirektør i Horsens Jesper Hansen er åben overfor både muligheder og tilbud, så tager han det helt stille og roligt i jagten på 'Den Gule Fares' næste træner.
»Vi har selvfølgelig sonderet terrænet og set, hvad der er af muligheder, men vi er ikke gået i nogle forhandlinger endnu. Vi vil bruge den tid, det tager at finde en ny træner«, siger Jesper Hansen, der først står med et hul, når Kent Nielsen overtager trænersædet i Brøndby 1. januar 2009.




























