Selv om sommerferien er i fuld gang for de fleste, havde 4.034 tilskuere fundet vej til Fionia Park i Odense.
Her spillede OB Toto Cup-kamp mod finske TPS Turku. Fynboerne havde vundet det første opgør i Finland med 2-1, og på hjemmebanen i Odense gjorde SAS Liga-mandskabet arbejdet færdigt, da finnerne blev sænket med 2-0.



























