En svinestreg af AaB-backen Martin Pedersen blev afgørende for udfaldet af mødet mellem sidste sæsonens nummer et og to i SAS Ligaen på Energi Nord Arena, der endte 2-1 til gæsterne fra FC Midtjylland.
Forseelsen, hvor Pedersen i første halvlegs overtid tacklede Kolja Afriyie alt for voldsomt med begge ben og knopperne forrest, blev takseret til rødt kort, og dermed måtte AaB spille hele anden halvleg med en mand mindre.



























