FC Nordsjælland har haft en skidt start på sæsonen i SAS Ligaen og ligger på en trist sidsteplads med kun to point efter fem kampe.
Derfor betyder returopgøret i Uefa Cuppen tirsdag mod skotske Queen of the South utrolig meget for spillerne, der gerne vil holde fast i pladsen i den europæiske turnering. FC Nordsjælland har en 2-1-fordel fra det første opgør mod skotterne, og holdet trænger i den grad til den succesoplevelse, det vil være at gå videre i Uefa Cuppen.




























