Efter seks kampe og kun otte scoringer fik Brasilien omsider gang i målmaskinen igen, da de slog Chile med 3-0 i den sydamerikanske VM-kvalifikations 7. spillerunde.
Landstræner Dunga, som er blevet beskyldt for at spille kedeligt og pålægge de teknisk stærke individualister for mange taktiske bånd, havde valgt at skifte system i forbindelse med kampen i Santiago, hvor Ronaldinho var placeret som venstreangriber i en 4-3-3-formation.




























