Daniel Jensen fik ikke mange dage til at slappe af efter de to landskampe mod Ungarn og Portugal, og allerede lørdag spillede han hele kampen for sin tyske klub Werder Bremen, da holdet hjemme vandt 3-0 over Dennis Sørensen og Energie Cottbus.
Indtil et kvarter før tid stod kampen 0-0, men på mål af Diego, Torsten Frings og Boubacar Sanogo sikrede hjemmeholdet tre vigtige point til tabellen. Til gengæld er Energie Cottbus bundhold med kun et enkelt point og nul mål efter fire kampe.




























