Jim Stjerne Hansen vil i sagens natur ikke blive involveret i behandling af AaB's klage over udvisningen af Michael Beauchamp, men det danske medlem af UEFA's Disciplinærudvalg tror, at AaB slipper for yderligere sanktioner.
DBU's generalsekretær siger til politiken.dk, at det vil være helt uhørt, hvis AaB's australske forsvarsspiller vil blive idømt karantæne for det røde kort, som den italienske dommer Matteo Simone Trefoloni fejlagtigt præsenterede ham for, efter Michael Jakobsen havde nedlagt Celticangriberen Georgios Samaras.



























