Vejles rutinerede Brian Priske har prøvet lidt af hvert på en fodboldbane, men 1-2-nederlag mod FC Nordsjælland på Farum Park vil han næppe se tilbage på med glæde.
Kort før tid skulle den tidligere landsholdsspiller sparke bolden væk, men i stedet sendte Priske bolden ind på FC Nordsjællands indskiftede Bajram Fetai, som løb ned og scorede sejrsmålet.



























