Sandheden er en af fodboldens ældste: Hvis man ikke scorer på sine chancer, bliver man straffet i sidste ende.
Det var nøjagtig scenariet for Danmarks U21-landshold i den første EM-playoffkamp mod Serbien, der vandt 1-0 i Aalborg og således står med særdeles gode chancer for at sikre sig kvalifikation til næste års slutrunde i Sverige, når der på onsdag er returkamp i Beograd.



























