Da den tidligere FC København-spiller Marcus Allbäck bragte sin klub Örgryte foran med 1-0 i hjemmekampen mod Väsby i den næstbedste svenske fodboldrække, Superettan, styrtede en tribune med hjemmeholdets fans sammen, så kampen blev afbrudt.
Ambulancer og redningsfolk hastede hen til ulykkesstedet, men ifølge flere svenske medier er der ikke sket noget alvorligt med de tilhængere, som befandt sig på tribunen.





























