Den svenske stjernespiller Zlatan Ibrahimovic understregede endnu engang, at han er en af Europas allerbedste angribere. Da hans klub, de forsvarende mestre fra Inter, søndag ydmygede sidste års vicemestre og pokalvindere fra Roma, scorede han således de to første mål i den knusende 4-0-sejr.
Selv om kampen blev spillet på Romas frygtede hjemmebane, Stadio Olimpico, så var det tydeligvis gæsterne, som følte sig mest hjemme.



























