Ét point i Parken har været det maksimale udbytte for udehold i Superligakampe siden april, men topholdet OB følte sig tæt på at hente alle tre i søndagens topkamp mod FC København.
»Der var ikke mange målchancer i første halvleg, men da de kom i anden halvleg, som de jo skal gøre i en kamp med høj intensitet, havde vi de bedste«, siger OB-træner Lars Olsen til TV3+.




























