Arsenal havde sejren i sin hule hånd, men ærkerivalen Tottenham havde andre planer, og med to sene scoringer fik bundholdet 4-4 mod Arsenal, som bænkede danske Nicklas Bendtner i hele kampen.
Tottenham kom ellers foran i første halvleg på et fremragende mål af den tidligere Arsenal-spiller David Bentley, som midt på hjemmeholdets banehalvdel tæmmede bolden, og helflugtslobbede den over Manuel Almunia i Arsenals mål.



























