Tottenham er tilsyneladende blevet flyvende, efter at Harry Redknapp har sat sig i managersædet som afløser for den fyrede Juande Ramos.
Lørdag vandt London-klubben 2-1 hjemme over det hidtil ubesejrede tophold Liverpool på en scoring i overtiden af indskiftede Roman Pavlyuchenko. Dermed siger Tottenham farvel til sidstepladsen i Premier League, men trods syv point i tre kampe under Redknapp er klubben dog fortsat tredjesidst i den engelske liga, mens Liverpool er nummer to.




























