Gruppe A
20.45 AS Roma - Chelsea
Hjemmeholdet er i krise i Serie A, hvor de nu har tabt fire gange i træk, mens Chelsea på trods af en lang række skader fortsætter med at score på samlebånd i Premier League. En sejr i Rom vil sende Chelsea snublende tæt på en plads i 1/8-finalerne. For at nå det mål, er det kun til Chelseas fordel at Romas Francesco Totti og midtbanemanden Alberto Aquilani er tvivlsomme til opgøret. Chelsea må dog undvære Michael Essien, Michael Ballack, Ricardo Carvalho og Ashley Cole.
20.45 CFR Cluj - Bordeaux Det er de rumænske mestres blot tredje hjemmekamp i de europæiske turneringer. Holdet har endnu ikke prøvet at vinde. I sidste sæson tabte de 3-1 til Anorthosis Famagusta, mens det blev til 0-0 mod Chelsea for en måned siden. Midtbanespilleren Eugen Trica sidder ude med karantæne. Bordeaux er taget til Rumænien med sejshunger. Holdet tabte i weekenden lidt skuffende med 1-0 til Nancy. En gentagelse af 1-0-sejren over Cluj for to uger siden er en nødvendighed, hvis 1/8-finalerne til foråret skal forblive andet end en drøm for Bordeaux.
Gruppe B
20.45 Anorthosis - Inter De italienske mestre er med en sejr sikre på en plads i 1/8-finalerne, men cyprioterne, som har været overraskende stærke og fået point mod både Bremen og Panathinaikos, er mere end en prygelknabe: Fire point efter tre kampe giver naturlige ambitioner.



























