Spillerforeningens formand, Thomas Lindrup, blev torsdag aften bortvist af sin klub Hvidovre. Ifølge Spillerforeningen med den begrundelse, at han har benyttet sit virke i klubben til at hverve medlemmer til Spillerforeningen. Den begrundelse vil Spillerforeningen ikke acceptere.
»Hvidovres bortvisning af Thomas Lindrup sker på et usagligt grundlag og er helt uacceptabel. Der er tale om en grov organisationsfjendtlig handling. Vi kræver nu, at Divisionsforeningen løser denne sag hurtigt«, siger Spillerforeningens direktør Mads Øland.



























