Spillerne på det danske mesterhold AaB får det onsdag aften det, som Kasper Risgård kalder for en once in a lifetime-oplevelse, når de træder ind på Manchester Uniteds verdensberømte arena, Old Trafford.
Midtbanespilleren, der har fundet vejen til målet syv gange i dette efterår, kender kun United-stjerner som Cristiano Ronaldo, Wayne Rooney og Rio Ferdinand fra tv. Kasper Risgård siger, at det bliver sjovt, at spille mod den forventede overmagt.



























