Når Club Brugge onsdag aften møder FC København i en ren finale om en adgangsbillet til Uefa Cuppens 1/16-finaler til foråret, står den tidligere FCK'er Elrio van Heerden ansigt til ansigt med en række tidligere holdkammerater.
Den sydafrikanske offensivspiller skiftede til Club Brugge i januar 2006, men en del skader har gjort, at den 25-årige har tilbragt ligeså meget tid på genoptræning som på at spille kampe.



























