Topholdet i den engelske Premier League, Liverpool, var lørdag på vej mod sæsonens første nederlag på hjemmebane, men anfører Steven Gerrard ville det anderledes og sikrede det ene point i 2-2-kampen mod Hull.
Blot to minutter efter Jamie Carraghers selvmål i første halvleg, som bragte oprykkerne på 2-0, fik Steven Gerrard reduceret med et af sine berømte, præcise skud, og han gentog kunststykket før pausen.



























