Thomas Gravesen blev i august løst fra sin kontrakt med Celtic, men den tidligere landsholdsspiller kan være på vej til at få et overraskende comeback i Vejle.
Horsens Folkeblad skrev for et par dage siden således, at den 32-årige midtbanemand overvejer at vende hjem til Vejle, hvor karrieren for alvor tog fart i midten af 1990'erne.
Der er kontakt
Vejles sportschef Hans Lauge siger til sporten.dk, at det er op til Thomas Gravesen. Vejles dør er altid åben for ham.




























