Førerholdet Inter tabte søndag to vigtige point, da klubben hjemme måtte nøjes med 1-1 mod det desperat kæmpende bundhold Torino.
Ingen af Inter-træner José Mourinhos indskiftninger kunne skaffe de tre point, selv om det i kampens slutfase flere gange lignede et regulært skydetelt.
Det undertippede bundhold bragte sig foran efter 47 minutters spil på et flot hovedstød af Rolando Bianchi, og den overraskende føring fik Inter-holdet til at vågne lidt op. Forsvareren Nicolas Burdisso bragte 10 minutter senere balance i regnskabet på endnu et hovedstød.




























