4.810 tilskuere var mødt op på Viborg Stadion for at se det danske kvindelandslandshold vinde 5-1 over Portugal i danskernes første kamp i EM-kvalifikationen. I september spillede de danske kvinder foran mere end 50.000 mennesker under VM i Kina. Men spillerne kunne altså godt finde sig tilrette i de mere ydmyge jyske rammer. »Det var dejligt at være tilbage i Viborg, hvor alle tilskuerne holdt med os. Viborg stadion kan man betegne som vores hjemmebane, og næsten 5.000 tilskuere til en kamp, der ikke er afgørende, det er fint«, siger landstræner Kenneth Heiner-Møller. Halvlege var nat og dag Efter første halvleg havde hver hold scoret et mål, men i anden halvleg trak danskerne fra de portugisiske gæster. »Første halvleg er jeg bestemt ikke tilfreds med. Vi spiller for langsomt og havde forfærdelige indlæg. I anden halvleg spiller vi hurtigt, kommer bag om portugisernes forsvar med bedre indlæg. Så anden halvleg er jeg meget, meget glad for«, siger Kenneth Heiner-Møller. Landstræneren tilskriver Anne Dot Eggers en stor del af æren for, at danskerne kom bedre med i anden halvleg. Landstræneren havde ladet landsholdsveteranen starte på bænken, men da hun kom på banen, dominerede hun midtbanen og styrede det danske spil, forklarer Kenneth Heiner-Møller. Gang i angriberne Under VM i Kina havde det danske hold svært ved at få gang i scoringerne. Ingen af angriberne scorede i holdets tre kampe. Men mod Portugal scorede angriberne Merete Pedersen og Majken With Pape hver to mål, mens midtbanespilleren Camillia Sand blev noteret for en enkelt kasse. »Det er rart, at angriberne fik scoret. Dels for dem selv, men så sandelig også for holdet. Før kampen sagde jeg til spillerne, at de ikke blev evalueret på spillet, men på om de kunne score mål«, siger Kenneth Heiner Møller. Danmark bør gå videre Landstræneren vurderer, at Danmark bør gå videre fra puljen, som ud over Portugal rummer Skotland, Slovakiet og Ukraine. »Vi er det bedste hold i puljen. Men spiller vi som i første halvleg, ender vi ikke engang i top to. Men hvis vi spiller som i anden halvleg, så bør vi vinde puljen«, fortæller Kenneth Heiner-Møller. 8. november spiller kvinderne igen på hjemmebanen i Viborg. Da gælder det den første af to OL-kvalifikationskampe mod Sverige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























