Mange vil måske mene, at der egentlig ikke skulle spilles topfodbold på Parkens jordbane.
For bolden opfører sig nogle gange underligt og laver mærkelige opspring, og spillerne kan ofte ikke stå fast på det løse underlag. Men, de kritisable forhold var altså ingen hindring for, at topopgøret mellem FC København og FC Midtjylland blev en medrivende, meget underholdende og spændende affære – en storkamp, der levede op til forventningerne, og hvor gæsterne kunne være mest tilfredse med 2-2. Der var tempo, nerve og intensiv over foretagendet fra første sekund og fantastisk hård kamp om herredømmet på midtbanen, hvor den dygtige boldspiller Salami kunne nogle tricks, som rystede hjemmeholdet lidt.



























