Landstræner Morten Olsen ser rekordantallet af udenlandske fodboldspillere i Superligaen som en hæmsko for udviklingen af danske fodboldtalenter.
I årets første Superligarunde var der 52 udlændinge i aktion, men klubberne råder over yderligere 44, og de 96 ansatte udenlandske spillere er en stigning på ikke færre end 22 i forhold til sidste sæson. Dermed er antallet af udlændinge i Superligaen fordoblet siden 2002.



























