Når den engelske dommer Mark Clattenburg i aften lidt i klokken 22 har fløjtet EM-kvalifikationsopgøret mellem Danmark og Liechtenstein af, har det danske landshold fået yderligere tre point på kontoen - og de små 20.000 tilskuere i Århus et par danske scoringer at gå hjem på.
Endnu en resultatmæssig katastrofe i den jyske hovedstad efter 0-4 mod Irland i træningskampen for tre uger siden vil næsten ikke være til at bære for dansk fodbold.






























