Hvis ikke Brøndby-træner Tom Køhlert havde en nydelig grå hårfarve i forvejen, ville han formentlig være blevet gråhåret af frustration og ærgrelse over den stribe oplagte chancer, Brøndby-spillerne brændte i løbet af de første ti minutter og også senere i første halvleg i Horsens, hvor der var åbent hus i hjemmeholdets forsvar. Til gengæld kunne træneren fryde sig over et meget smart frispark-trick, da Thomas Rasmussen og Martin Retov iscenesatte 1-0-føringen. Thomas Rasmussen havde bolden i hænderne, og da han lagde den på græsset, troede modstanderne, at han ville gå nogle skridt tilbage og tage tilløb. Men bolden var lagt til rette for Martin Retov, der sendte den højt ind foran mål. Chris Katongo sprang op og var lige ved at snitte bolden, men rørte den vist ikke, så anfører Retov blev noteret som målscorer. Aggressiv stil med højt pres Martin Retov var omdrejningspunktet, igangsætteren og inspiratoren på et Brøndby-hold, der lammede jyderne med en meget aggressiv stil med højt pres og hurtigt spil. Retov lavede forarbejdet til Martin Ericssons 2-0-pletskud mod de til tider modløse Horsens-folk. I den anden ende brillerede Stephan Andersen med et par store redninger før pausen – og efter pausen kom hjemmeholdet så meget bedre med. Horsens-spillerne pressede modstanderne til mange stressede afleveringer, og håbet om point fik næring, da Henrik Hansen reducerede på straffespark. Hansen og Co. skrød brystkassen frem og satsede hårdt i en stor offensiv, som manden, der har så svært ved at lave mål, imidlertid punkterede. Chris Katongo bugserede Brøndbys 3-1-føring ind fra nært hold, og så var kampen afgjort. En rigtig god udebanesejr Tom Køhlert kunne trække vejret lidt roligere ude ved sidelinjen. En rigtig god udebanesejr til et hold, der så sjældent vinder på udebane, og som har været i bekneb for angribere på det seneste. Brøndby har stadig Morten ’Duncan’ Rasmussen uden for, men skadessituationen ser ikke helt så sort ud, som den har gjort. Peter Madsen fik comeback på reserveholdet i 2. division øst i går, og han scorede i en 1-1-kamp mod Roskilde. Så Peter Madsen kan måske komme med i truppen til pokalkampen mod FC Midtjylland på onsdag. Eks-anfører Per Nielsen, der havde bedt om at få noget spilletid efter fire kampe som bænkevarmer i Superligaen, var holdkammerat med Madsen i Roskilde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























