Der er lagt op til en af de mere spektakulære, velspillede og interessante venskabskampe som startskud på en ny sæson, hvor Danmark, som landstræner Morten Olsen siger, er tilbage på fodboldlandkortet, efter at Europas bedste har holdt EM-fest i Schweiz og Østrig.
Bortset fra at Martin Jørgensen og Thomas Kahlenberg er ukampdygtige for tiden, vil landsholdet i aften fra start mod spanierne meget ligne det, Morten Olsen sender på banen mod Ungarn og Portugal i VM-kvalifikationen begyndelsen af september.




























