AaB-spillerne løb ind i Champions League med forventninger om at få nogle store oplevelser, med stolthed og glæde over at skulle repræsentere dansk fodbold og blive testet og udfordret til det yderste på højeste plan.
Med kalkuleret risiko for at få nogle sportslige skrammer, men samtidig med en tro på, at det kunne lykkes at lave et resultat eller to, som ville overraske mange, og med håbet om at kunne spille med Celtic om gruppens tredjeplads.




























