Michael Laudrup og hans spillere i den russiske storklub Spartak Moskva flyver senere i denne uge til Tyrkiet for at indlede forberedelserne til den sæson, der går i gang i midten af marts.
Oprindelig skulle Spartak-truppen have været i træningslejr i Israel, men på grund af Gaza-konflikten er planerne blevet ændret. En senere træningslejr i Israel er også blevet aflyst – også her er Tyrkiet blevet foretrukket.




























